ARKIVETS ÅBNINGSTIDER

 
Lokalarkivet
Tlf. 4340 4747 
Arkivleder Morten Mortensen
morten@grevemuseum.dk
 
 

Arkivet har åbent onsdag og torsdag kl. 13.30 - 17
Den 2. onsdag i måneden holder arkivet åbent kl. 13.30 - 21

 

  Nye åbningstider på Greve Lokalhistoriske arkiv

Nu bliver det muligt at besøge Greve Lokalhistoriske arkiv onsdage og torsdage fra kl. 13.30-17.
Med de nye åbningstider ønsker vi at give historisk interesserede borgere bedre muligheder for at benytte sig af arkivets store samling af lokalhistorisk materiale.
Arkivet i Greve udspringer oprindeligt af en samling historiske kilder, som kommunens første kommunaldirektør, Hugo Aarslev Nielsen, gennem mange år havde indsamlet, og som han i 1976 donerede til arkivet.
Siden er samlingen vokset betydeligt og består i dag af en lang række arkiver, fotografier, film, kortmateriale, aviser og meget mere med lokal tilknytning.

I arkivets åbningstid vil der også være mulighed for at få rådgivning i slægts- eller lokalhistoriske spørgsmål, hvor den arkivansvarlige museumsinspektør Morten Mortensen kan hjælpe med at søge i samlingen.

 


Historisk fotografi fra Greve Lokalarkivs samling. På billedet ses gæsterne fra landpost Christian Christensen 25 års jubilæum i 1904. Festen, der blev holdt i forsamlingshuset Godthåb, havde bl.a. deltagelse af postmesteren og sognerådsformand for Greve-Kildebrønde sogneråd, Lars Rasmussen Vedsegaard. Sidstnævnte, som ses til højre for jubilaren, sagde bl.a. i sin tale, at Christian Christensen gennem årene på sin postrute havde tilbagelagt, hvad der svarer til at gå jorden rundt fire gange.

Lokalarkivet, der er en integreret del af Greve Museum, har til huse på Bækgårdsvej 9, 2670 Greve. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på tlf. 43 40 47 47 eller e-mail: morten@grevemuseum.dk