| Referat
af møde d. 22. april 2008 kl. 13 – 15
i Brugerrådet på Greve Museum
Til stede:
Inge Poulsen, Greve Lokalhistoriske Forening, Ole Eriksen, Greve
Museums Venner, Allan Jørgensen Mosede Forts Venner, Erling
Rydahl, Foreningen Valdemar, Henriette Buus, Greve Museum, Morten
Mortensen, Greve Museum.
Afbud: Lizzie Hegerlund, Greve Museums Venner, Peter Broager, Greve
Lokalhistoriske Forening
Ikke tilstede: Per Breddam
Dagsorden
1. Bemærkninger
til referat fra sidste møde
2. Orientering
fra museet
3. Emner til
drøftelse:
i. Brugerundersøgelse
ii. Budgetdialog
iii. Fælles årsskrift
4. Næste
møde
Ad 1. Henriette Buus orienterede om, at det nu var afklaret, at
offentliggørelse af brugerrådets dagsordner og referater
skal ske på museets hjemmeside. De vil kunne ses her i den
nærmeste fremtid.
Ad. 2. Henriette
Buus orienterede om, at museet var i fuld gang med at gennemføre
en del af de projekter, som museet sidste år søgte
puljer om støtte til – og senere fik bevilger til.
Det drejer sig om
1) indscanning af lokalhistoriske fotos mhp. at fotografierne kan
ses i museets registreringssystem, der i løbet af en kort
årrække vil kunne ses på Kulturarvsstyrelsens
fælles museumsdatabase
2) digitalisering af museets indkomstsjournal
3) genstandsfotografering af 5000 museumsgenstande fra magasinet,
mhp. at genstandene kan ses i museets registreringssystem, der i
løbet af en kort årrække vil kunne ses på
Kulturarvsstyrelsens fælles museumsdatabase
4) Brugerundersøgelse vedr. åbningstider og arrangementer
5) Udvikling af undervisningsmateriale om hedebosyninger til skoleelever
Et stort projekt
om borgerinddragelse i forberedelse af ny permanent udstilling fra
1915-1990 igangsættes senere.
Alle disse
projekter er i gang med at blive gennemført. Da alle bevillingerne
er givet under forudsætning af museets medfinansiering med
en del af museets ansattes arbejdstid, går en meget stor del
af museets tid med at gennemføre projekterne. Museet har
for at kunne modtage de eksterne midler derfor i år prioriteret
denne lidt usynlige indsats. Formålet med at genstandsfotografere
og indscanne fotos er både at skåne originalfotos og
genstande, samtidig med at de bliver tilgængelige for museets
brugere. Denne ekstraordinære indsats omkring samlingerne
får selvfølgelig konsekvens for museets øvrige
aktiviteter i år.
Morten Mortensen
orienterede om, at Greve Museum var et af de tre museer, som Kulturarvsstyrelsen
havde udvalgt til at deltage i udviklingen af programmer, der kan
præsentere museets samlinger på en aktiverende og motiverende
måde på hjemmesiderne. Greve Museum skal være
med til at udvikle en lokalhistorisk tidslinie og et lokalhistorisk
leksikon.
Henriette Buus
orienterede Brugerrådet om museets have-situation –
og deraf følgende overvejelser om, at få hjælp
af frivillige til at passe og pleje museets staudebede og udkigshøj.
Brugerrådets medlemmer støttede ideen og vil holde
øre åbne for, om der var interesserede i deres foreninger.
Ad 3 Punkter
til drøftelse
a) Brugerundersøgelse
Brugerrådet udfyldte som pilottest det af Greve Museum udarbejdede
spørgeskema, der skal anvendes i forbindelse med museets
brugerundersøgelse fra maj til september. Museet ønsker
med denne brugerundersøgelse at få mere viden om borgernes
meninger om åbningstider og arrangementer med henblik på
at vurdere kommende ændringer i åbningstiderne. Brugerrådet
fandt spørgeskemaet overkommeligt – og kom med enkelte
redaktionelle rettelser. Museet takkede. Spørgeskemaet indgår
sammen med en interviewundersøgelse i den samlede brugerundersøgelse.
b) Budgetdialog
Henriette Buus orienterede om, at der igen i år er varslet
mulige besparelser på budgettet. Brugerrådet vil blive
inddraget i høringsperioden i august.
c) Fælles
årsskrift
Brugerrådets formand Ole Eriksen ønskede en drøftelse
om muligheden af at skabe et fælles årsskrift for alle
de i brugerrådet repræsenterede foreninger og museet.
Greve Lokalhistoriske Forening fortalte om deres erfaringer med
”de gule hefter” – og de sidste to års årsskrift.
GLF var usikre på, om de havde ressourcer til at fortsætte.
Foreningen Valdemar fortalte om deres kalender. Henriette Buus fortalte
om museets forskellige forpligtelser til publicering og årsberetning.
Derefter udspandt sig en længere drøftelse af fordele
og ulemper ved et fælles årsskrift – eller måske
nærmere en fælles skriftserie. På baggrund af
denne drøftelse lovede alle rådets medlemmer og museet
at overveje deres stilling til en fælles skriftserie til næste
møde – samt at indsamle erfaringer andre steder fra.
Ad. 4. Næste
møde blev foreløbig fastsat til 26. august kl. 13-15
på Greve Museum. Der kan dog blive tale om en anden dag, afhængig
af hvilken rolle Brugerrådet får i budgethøringen.
Referant:
Museumsleder Henriette Buus
22. april 2008
|