ARKIVET - historier fra arkivet


 
 
Grevegård under Reformation og Udskiftning af Mikkel Thelle
 
Greve Museum ligger på den gamle Grevegård, der oprindelig har ligget i Greve Landsby. 
Omkring Udskiftningen i starten af 1800-tallet blev den som mange andre på egnen revet ned og flyttet ud på de marker, der hørte til gården. 

Indtil da havde jorden, gårdene, dyrene osv. været godsejerens ejendom. Men nu kunne bønderne købe deres gårde af godsejeren til arvefæste, hvilket skete for Grevegård i 1826.
Bonden hed Niels Pedersen, og på arkivet opbevares den første arvefæstekontrakt (se billedet). 
Han flyttede hele gården, undtagen stuehuset, der blev bolig for nogle af Greve Landsbys daglejere. Således er det originale stuehus på Greve Museum bygget som nyt ved flytningen i 1826.

Arvefæstekontrakt fra 1826

Kontrakten mellem Niels Pedersen 
og Universitetet, 1826 
Link til udsnit af arvefæstekontrakten

Nærbillede af Københavns Universitets laksegl Men der er noget særligt ved kontrakten. Det røde laksegl stammer nemlig ikke fra en almindelig godsejer, men fra Universitetet i København. 

Det har sin egen historie: Jorderne og gårdene omkring Greve hørte i sin tid under Roskildebispen.
I 1500-tallet var Kong Christian III (1534-59) i strid med de etablerede, katolske bisper i Danmark. Han var tilhænger af Martin Luthers protestantiske idéer og man siger, at denne overbevisning blev “det katolske hierarkis dødsdom” i Danmark. 
I 1536 greb han, lige efter Grevens Fejde, muligheden til at fængsle de katolske bisper og inddrage al kirkegodset. 

Kirkegodset blev således til krongods, og en del af det skænkede kong Christian til de godsejere, der støttede ham.

Men nogle fæstegårde overgik til Københavns Universitets ejendom. Man manglede nemlig lærere til alle de protestantiske præster, der skulle uddannes som erstatning for de katolske. Disse superintendenter, som de kaldtes, fik betalt deres uddannelse med afgifter, kaldet tiende, fra universitetsgårdene. 

Denne afgift betalte Grevegårds ejere også i lang tid. Man drog en eller flere gange om året den lange vej til hovedstaden, hvor man afleverede sit korn, og fik en kvittering herfor (se billedet).

Kvittering for modtagelse af tiende fra 1870.

Kvittering fra Universitetet for modtagelse af tiende, 1870.

Link til nærbillede af tiendekvitteringen


Nærbillede af kvittering for modtagelse af tiende fra 1870.

Kvittering fra Universitetet for modtagelse af tiende, 1870

ARKIVOVERSIGT