Kend din lokalhistorie!
Gjeddesdal gods af Ena Hvidberg

Greve kommune har kun et enkelt gods, Gjeddesdal. Det blev oprettet 1669 ved sammenlægning af jordene fra en landsby, der blev nedlagt, to møllegårde og jord fra et par ødegårde.

Gjeddesdal, 1915-16.

Gjeddesdal, 1915-16. Folkehold og heste opstillet foran den gamle hovedgård,
der nedbrændte nytår 1916-17.

Godset har haft stor betydning for egnen, idet godsejerne, især den holstenske Valentinerslægt, var meget progressive på det landbrugsmæssige område. På Gjeddesdal gjorde man således tidligt forsøg med isafkøling af mælken, her forsøgte man sig med den første ikke-kontinuerlige mælkeseparator i samarbejde med Landbohøjskolen i København, og på godsets jorder blev nogle af de første drænrør her i landet nedlagt.

Men også på det mere "åndelige" område har godset haft betydning for egnen, her tænkes på oplysning og undervisning af befolkningen.


Michael Wulff Gjøe og den folkelige oplysning af Ena Hvidberg

I 1774 overtog kammerråd Michael Gjøe Gjeddesdal gods. I 1770'erne hørte 65 tdr. hartkorn hovedgårdsjord, 4 kirker og 478 tdr. hrtk. bøndergods samt Jonstrup skov under godset. 
Kammeråd Gjøe var en mand af sin tid. Oplysningstidens idéer om at fremme oplysningen hos bondestanden og højne landbrugets udbytte lå ham ifølge overleveringen meget på sinde. Dette resulterede i et testamente, hvori han bestemte, at alle godsets bønder skulle have deres gårde som selveje til en fast sum på 170 Rgsd., eventuelle restancer skulle eftergives, og godset skulle afholde udgifterne ved udskiftningen, der skulle være til ende i 1801. Den pengesum, godset fik ind ved overgangen til selveje, skulle samles til et legat. 

Kammeråd Gjøe døde uden at efterlade sig arvinger. Hans testamente fik ikke alene betydning for bondebefolkningen på Greveegnen, men også for unge fra andre dele af Danmark.
Det legat, som blev oprettet af købesummerne, blev brugt til forskellige almennyttige formål. En del af legatets penge blev anvendt til at bygge nye skoler og lærerboliger for, og en håndgerningsskole blev oprettet til undervisning for egnens piger. Det var dog kun få af midlerne, der blev brugt med det samme. I midten af 1800tallet var legatmidlerne vokset så meget, at man kunne oprette en  folkehøjskole på egnen. Michael Gjøes folkehøjskole blev oprettet i 1866.

Mindesten på Karlslunde gl. skole


Michael Gjøes Folkehøjskole af Ena Hvidberg

Michael Gjøes folkehøjskole blev oprettet i 1866 som almindelig folkehøjskole, dog med det særtræk at der ikke som på andre højskoler var bespisning og sovesale. Meningen var ifølge Gjøes testamente, at det var egnens unge, der skulle have deres oplysningsniveau højnet, og at de jo kunne møde op med madpakke og gå hjem og sove efter dagens gerning.
Allerede et års tid efter byggede man dog spisesal og sovesal til skolen, så udefrakommene elever kunne få glæde af den.

Den første forstander tiltrådte i 1867. Det var københavnerteologen Christian Richard, der var samtidens store sangskriver. Også som forstander digtede han mange kendte vers, der fik en stor plads i  Højskolesangbogen. Sangene Når egene knoppes, Venner ser på Danmarks kort (der oprindelig havde 70 vers), Lær mig nattens stjerne og Altid frejdig når du går, blev flere generationer danskeres sangskat.

Christian Richard der var ven med tidens kulturelite f.eks. Georg Brandes, var af udseende en person med et alvorligt ansigt og en smal mund, der dog kunne live op i et vældigt grin blandt venner. Som foredragsholder var han alvorlig og tør. Til bønderne på landet var der dog alt for stor en kulturkløft. Senere overleveringer på skolen siger at "Richard talte skolen tom". Det er i hvert fald vist at efter fire år som forstander var der næsten ingen elever tilbage.
Richard tog tilbage til kultureliten i København og fortsatte sit digteri, bl.a. skrev han festkantaten til åbningen af den store Nordiske Industri-Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888.


Tune Landboskole af Ena Hvidberg

Da Christian Richard (den første forstander på Gjøes folkehøjskole) havde forladt skolen, kom en ny forstander til, der fik bedre tag på de unge fra landet, og skolen blev nu gjort til landbrugsskole. For at understrege det højskoleagtige fik den navnet Tune Landboskole.
Den nye forstander var A. Svendsen, der sammen med sin ven og kollega Chr. Christensen, som også blev ansat på højskolen, kom fra Hindholm Højskole. For ikke helt at opgive højskolestemningen oprettedes sideløbende med landbrugsskolen en afdeling som almindelig folkehøjskole, og eleverne fra begge afdelinger havde fælles morgenandagt og mødtes til foredrag. Da denne afdeling fik færre og færre elever, blev den nedlagt.

Svendsen var en mand af mange idéer for også at tilgodese oplysningen hos pigerne oprettede han et mejerikursus, hvor de kunne gå på skolen i september og oktober, når skolen var lukket for karlene. Denne mejerskeuddannelse ophørte i 1891. Her på egnen blev oprettet fire andelsmejerier mellem 1890 og 1900, og i takt med at andelsmejerierne vandt fodfæste, var der ikke brug for kvindelige mejersker på gårdene.

Tune Landboskole fotograferet i 1870'erne
 

En kvik elev

Tune Landboskole fik betydning for flere generationers lanboungdom, ikke blot fra Grevegnen, men også unge  fra andre egne af Danmark, som var elever på skolen. De mange udensogns elver mødtes desuden med egnen karle til bal i forsamlingshuset Godthåb, og mange er de fortællinger, der går blandt de efterhånden ældre sogneboere, om slagsmål mellem landboskoleeleverne og karlene fra lokalområdet, der ikke brød sig om, at der blev lagt an på "deres" piger.

En af landboskolens elever fik en stor betydning her i landet generelt som "lokomotiv" for oprettelse af andelsmejerier. Under inspiration fra det forsøgsmejeri, som Svendsen havde oprettet på landboskolen, hvor egnene husmænd kunne afleverer deres mælk og få bedre smørprodukter end det foragtede bøndersmør, blev Jakob Stilling-Andersen grebet af andelstankerne, og i 1882 efter sit ophold på Tune Landboskole, oprettede han Danmarks første andelsmejeri i sin hjemby Hjedding ved Varde. Selv udstalte han senere om sin inspiration fra Tune Landboskole:
"Vi tog derfra med nye tanker og idéer, hver for sig sikre på at udrette noget stort for vores lille fædreland".


Tune Landboskole i dag*

I dag er Tune Landboskole et kendt kursussted, der driver oplysningsvirksomhed om landbrugserhvervet. Indtil 29. oktober 1999 er det gamle navn Tune Landboskole blevet bevaret, men stedet har nu skiftet navn til Agroforum, idet lanboskolen er blevet fusioneret med to jyske lanboskoler, Kolbækgård og Hovgård. Landboskolen har hidtil haft ca. 25 to-fem dages kurser for landmænd foruden 30 for landbrugskonsulenter, desuden lejer man ud til kurser fra erhvervslivet. Direktøren hedder Annette Hartvig Larsen. Så trods de meget markante organisationsændringer der har fundet sted, lever den gamle godsejer Michael Gjøes oplysningsidéer videre i bedste velgående.

Hovedbygningen fra 1866, foto: Anja Hvidberg, 2004.

Den gamle hovedbygning fra 1866 er bevaret, men landboskolen har selvfølgelig fået tilbygninger, især efter 1969, hvor den sluttede som egentlig landboskole og blev kursusejendom.

På Greve Museum bevares elevskrifter, fotografier og nogle breve, som eleverne har skrevet hjem om deres ophold på Tune Landboskole.

* Tune Landboskole skiftede en overgang (fra 1999 til 2003) navn til AgroForum. Den 1/1 2004 solgte Landbrugets Organisationer skolen til I/S Søholm Invest. Greve Produktionsskole har lejet sig ind i lokalerne, og skolen har fået sit gamle navn tilbage: "Tune Landboskole - kursus og konferencecenter/Greve Produktionsskole". (AH, april 2005).