ARKIVET - om lokalarkivet

Greve Museum råder over en samling, der blev stillet til rådighed som lokalarkiv. Den har udviklet sig fra en samling, der blev opbygget af Greves første kommunaldirektør Hugo Årslev og i 1976 doneret til arkivet. I dag består den af en lang række dokumenter og genstande med lokal tilknytning, ligesom der findes en betragtelig billedsamling. Topografiske kort, aviser, tidsskrifter, lyd- og videobånd er også indsamlet. 

I arkivets åbningstid er der mulighed for at få rådgivning i slægts- eller lokalhistoriske spørgsmål.
Den arkivansvarlige museumsinspektør kan hjælpe med at søge i samlingen.
Forespørgsler til arkivet kan også ske via museets e-mail adresse: morten@grevemuseum.dk

Arkivet modtager meget gerne fotos mv. der har lokalhistorisk interesse. Vi modtager helst originale gamle fotos, men har mulighed for at affotografere fotos og fotoalbums.

ARKIVOVERSIGT