| Foto i stor størrelse:

Henrettelse af en morder,
illustration fra et skillingetryk fra 1720 Foredrag
på Greve Museum:
En Luthersk plage. Selvmordsmord i 1700-tallet
Onsdag
d. 12. maj kl. 19 vil arkivar, dr.phil. Tyge Krogh fortæller
om en særlig type mord, der florerede i København i
1700-tallet.
Selvmord og helvede
Hvis et menneske i 1600-1700-tallets Danmark ønskede
at dø – af den ene eller anden grund – var et
selvmord utænkeligt. Det blev opfattet som en hån mod
Gud og var den sikre vej til helvede med alle dets pinsler. Men
der var en udvej. Hvis man begik et mord, var straffen henrettelse,
og angrede man sin forbrydelse, blev man tilgivet af Gud og kom
i Paradis efter henrettelsen.
En ny type mord
Derfor florerede der i Nordeuropa en særlig type
mord, hvor morderen dræbte et uskyldigt offer udelukkende
for selv at blive henrettet. København var særligt
hårdt ramt af disse mord. Thyge Krogh, der har skrevet doktordisputats
om straf i oplysningstiden, vil i foredraget fortælle om mordenes
tilknytning til den evangelisk-lutherske tro, som den udtryktes
i henrettelsesceremonierne og i kirkens budskab til de dødsdømte.
Danmark blev foregangsland i bekæmpelsen af disse mord, som
samtidig blev et opgør med en vigtig side af den Evangelisk-Lutherske
kirke.
|